Ådalen danner rammen for et godt børneliv i et fælles, åbent og aktivt samspil mellem børn, forældre, personale og omverdenen.
Vi er optaget af...
Naturen - fordi det moderne menneske skal have rod og bånd til elementerne. Naturfænomener og et bredt funderet ude liv fylder uden at vi er en udebørnehave.
Kulturen - de udtryk vi selv finder gennem værkstedet. Vore mange historisk og kulturelt funderede traditioner. Fortællinger, der giver os historiens vingesus og så den verden der ligger udenfor Børnehuset Ådalen.
Kroppen – fordi barnets erfaringsdannelse går gennem kroppen.
Relationen mellem mennesker – fordi det er altafgørende for et godt liv, at vi bliver mødt og set, som de mennesker vi er; samtidig med at vi er i stand til at give andre plads og danne venskaber.
Vi skal være et alternativ til det Ådal-børn får med andre steder fra.
Vores pædagogiske mål er:
- At give børnene selvværd.
- At udvikle deres sociale kompetencer.
- At give dem mulighed for at udtrykke sig mundtligt, kropsligt og kreativt.
- At udvikle deres glæde for musik og bevægelse.
- At give dem kendskab til naturens gang samt lære dem at respektere naturen og blive miljøbevidste.